Collabora Office 24.04 Hjælp
Du kan udskrive et Writer-dokument som en brochure eller et hæfte. Det vil sige, at Writer udskriver to sider på hver side af papiret, så du, når du folder papiret, kan læse dokumentet som en bog.
Når du opretter et dokument, som du vil udskrive som en brochure, skal du bruge stående sideretning til siderne. Writer anvender brochurelayoutet, når du udskriver dokumentet.
Collabora Office er ikke designet til at håndtere brochure-udskrivning af dokumenter med liggende papirretning, men det er muligt at udskrive den slags dokumenter.
Det er ikke muligt at udskrive et stort billede over to sider. Skær billedet i to stykker og indsæt hver del på hver sin side.
Vælg Filer - Udskriv.
I dialogen Udskriv skal du klikke på Egenskaber.
I egenskabsdialogen til din printer skal du indstille papirretningen til liggende.
Hvis din printer udskriver duplex, og fordi brochurer altid udskrives i liggende format, bør du bruge indstillingen "duplex - kort kant" i din printeropsætningsdialog.
Vend tilbage til dialogen Udskriv.
I sektionen Sidelayout vælger du Brochure.
Til en printer, der automatisk udskriver på begge sider af papiret, angiver du i sektionen Område og kopier at Ulige og lige sider skal medtages.
Klik på Udskriv.
Hvis Collabora Office udskriver siderne i den forkerte rækkefølge, vælger du Udskriv i omvendt rækkefølge i sektionen Område og kopier og udskriv så dokumentet igen.