Indstillinger
Angiv egenskaberne for det valgte billede, ramme eller OLE-objekt.
Tilgængelighed
Navn
Indtast et navn for det valgte element.
Tildel et objekt, grafik eller en ramme et meningsfuldt navn, så du hurtigt kan finde det senere i lange dokumenter.
Sekvenser (kun for rammer)
Forrige i kæden
Viser rammen som kommer før den valgte ramme i en kædet sekvens. For at tilføje eller ændret det foregående led i kæden, vælg et navn fra listen. Når du kæder rammer, skal både den valgte ramme og målrammen være tomme.
Næste i kæden
Viser rammen som kommer efter den valgte ramme i en kædet sekvens. For at tilføje eller ændret det næste led i kæden, vælg et navn fra listen. Når du kæder rammer, skal målrammen være tom.
Indholdsjustering (kun rammer)
Lodret justering
Specificerer den lodrette justering af rammens indhold. Det betyder hovedsageligt tekstindhold, men kan også have indflydelse på tabeller og andre objekter, som er forankret til tekstområdet (forankret som tegn, til tegn eller til afsnit), for eksempel rammer, billeder eller tegninger.
Egenskaber
Specificerer udskrifts- og tekstindstillinger for det valgte element.
Redigerbar i skrivebeskyttet dokument (kun rammer)
Giver dig mulighed for at redigere indholdet af en ramme i et dokument som er skrivebeskyttet.
Udskriv
Inkluderer det valgte element når du udskriver dokumentet.
Tekstretning (kun rammer)
Specificerer den foretrukne tekstretning i en ramme. For at bruge sidens standardindstillinger for tekstretning, skal du markere Brug indstillinger fra det overordnede objekt på listen.