Sprog
Angiver standardsprog og visse andre lokalitetsindstillinger for dokumenter.
Sprog for
Brugergrænseflade
Vælg sproget som skal vises i brugergrænsefladen, for eksempel menuer, dialoger og hjælpefiler. Du skal have mindst en ekstra sprogpakke eller en flersproget udgave af Collabora Office.
Indtastningen "Standard" vælger operativsystemets brugergrænseflades sprog. Hvis dette sprog ikke er tilgængeligt i Collabora Office installationen, er Collabora Office installationens sprog standardsprog.
Hvis sproget, du leder efter, ikke er på listen, så hent den tilsvarende sprogpakke fra Collabora Office-hjemmesiden.
Lokalitetsindstilling
Angiver lokalitetsindstillingen for landet. Dette har indflydelse på visning af tal, valuta og måleenheder.
Punktet "Standard" vælger den landeindstilling, som er valgt af operativsystemet.
Ændringer i dette felt gælder straks. Dog skifter nogle formater, som blev formateret som standard, kun, hvis dokumentet indlæses påny.
Standardvaluta
Angiver standardformatet for valuta som bruges ved valutaformat og valutafelter. Hvis du ændrer lokalitetsindstillinger, vil standard valuta automatisk blive ændret.
Standard er ensbetydende med valutaformatet, der er tildelt den valgte lokalitetsindstilling.
Ændringer i feltet Standardvaluta bliver overført til alle åbne dokumenter og vil føre til tilsvarende ændringer i dialogerne og ikoner, som kontrollerer valutaformatet i disse dokumenter.
Decimaltast på det numeriske tastatur – Samme som lokalitetsindstilling
Specificerer decimaltegnet for tal i dit system når du trykker på den tilsvarende tast på tastaturet.
Hvis dette afkrydsningsfelt er aktiveret, bliver tegnet som vises efter "samme som lokalitetsindstilling" indsat, når du trykker på tasten på taltastaturet. Hvis dette afkrydsningsfelt ikke er aktiveret, indsættes det tegn, som dit tastatursoftware giver.
Dato-genkendelsesmønstre
Angiver dato-genkendelsesmønstre i den aktuelle lokalisering. Input i Calc-regneark og Writer-tabelceller skal matche lokalitetens dato-genkendelsesmønstre, før det kan genkendes som en gyldig dato.
Hvis du indtaster tal og tegn, der svarer til de definerede dato-genkendelsesmønstre, i en tabelcelle og så flytter markøren ud af cellen, genkender Collabora Office dem automatisk, konverterer inputtet til en dato og formaterer den efter lokalitetsindstillingen.
De første mønstre blandt dato-genkendelsesmønstre bestemmes af lokaliteten (sat i Lokalitetsindstillinger), men du kan ændre disse standardmønstre og tilføje flere mønstre. Brug ; til at adskille mønstrene.
Mønstre kan sammensættes efter følgende regler:
-
Et mønster skal begynde med D, M eller Å og indeholde mindst to elementer med mindst et skilletegn mellem hvert element.
Et mønster kan også indeholde alle tre, i en hvilken som helst rækkefølge.
-
Y betyder år, M betyder måned og D betyder dag, uansat den valgte landeindstilling. Hver af dem må kun bruges en gang i et mønster.
-
. - : / , kan bruges som skilletegn mellem og efter D, M og Y.
Enhver kombination af skilletegn kan bruges og der kan bruges mere end et skilletegn mellem D, M og Y, men inputtet skal matche skilletegnsmønstret nøjagtigt for at blive genkendt.
-
Mønstre kan kombinere forskellige skilletegn og kan indeholde et afsluttende skilletegn.
Eksempler på gyldige mønstre er: D,Y ; Y-M ; M.D.Y ; D-M/Y ; M.D.
Hvis du ændrer Lokalitetsindstillingen, bliver dato-genkendelsesmønstrene nulstillet til den nye lokalitets-standard og alle brugerdefinerede ændringer eller tilføjelser går tabt.
Ud over de udtykkelige mønstre, der er defineret i redigeringsfeltet, genkendes input, der matcher mønstret Y-M-D, implicit og konverteres automatisk til en dato. Input, der starter med tal fra 1 til 31 fortolkes ikke i dette implicitte Y-M-D-mønster. Fra og med Collabora Office 3.5 formateres dette input som YYYY-MM-DD (ISO 8601).
For alle mønstre bliver tocifrede årsdag fortolket i henhold til indstillingen i Funktioner ▸ Indstillinger ▸ Generelt ▸ Tocifrede årstal.
Dokumenternes standardsprog
Angiver sprogene til retskrivning, synonymordbog og orddeling.
Stavekontrollen til det valgte sprog fungerer kun, når du har installeret det tilsvarende sprogmodul.Et sprog på listen er markeret med et flueben, hvis stavekontrol er aktiv for sproget.
Vestligt
Angiver hvilket sprog der benyttes ved stavekontrol af tekst med vestligt alfabet.
Vis brugergrænsefladeelementer for østasiatiske tekster
Aktiverer understøttelse af asiatiske sprog. Du kan nu tilpasse de tilsvarende indstillinger for asiatiske sprog i Collabora Office.
Hvis du vil skrive på kinesisk, japansk eller koreansk, kan du aktivere understøttelse af disse sprog i brugergrænsefladen.
Asiatisk
Angiver hvilket sprog der benyttes ved stavekontrol af tekst med asiatisk alfabet.
Vis brugergrænseflade elementer til bidirektionel skrivning
Aktiverer understøttelse af komplekst tekstlayout (CTL). Du kan nu ændre indstillingerne der svarer til komplekst tekstlayout i Collabora Office.
Komplekst tekstlayout (CTL)
Angiver sproget for stavekontrol i komplekst tekstlayout.
Kun for det nuværende dokument
Angiver at indstillingerne for standardsprogene kun er gyldige for det aktuelle dokument.
Udvidet sprogunderstøttelse
Se bort fra systemets sprogvalg for indtastning
Angiver om ændringer i systemets valgte sprog/tastatur ignoreres eller ej. Såfremt det ignoreres, vil indtastninger følge følge sproget for det aktuelle afsnit – ikke det aktuelt valgte systemsprog.
