Collabora Office 24.04 Hjælp
Collabora Office bruger de skrifttyper, der er installeret på dit system. I et tekstdokument kan du vælge mellem alle printbare skrifttyper. I et HTML dokument eller i weblayout tilbydes kun skrifttyper, der kan ses på skærmen. I regneark og tegninger kan du vælge mellem alle installerede skrifttyper.
I dialogen Print eller dialogen Printerindstillinger vælges printeren på listen i boksen printere. Klik derefter på Egenskaber. Dialogen Egenskaber kommer frem med flere faneblade. Her kan du foretage de indstillinger, der er angivet i den valgte printers PPD-fil.
På fanebladet Papir kan du definere papirformatet og den papirbakke, som skal bruges som standardindstillinger for denne printer.
På fanebladet Enhed kan du aktivere de specielle indstillinger for din printer. Hvis din printer kun kan udskrive i sort-hvid, vælger du "gråtoner" under Farve, ellers skal du vælge "farve". Hvis skift til gråtoner giver uønskede resultater, kan du også vælge "farve" under Farve og se, hvordan printeren eller PostScript-emulatoren håndterer det. Desuden kan du på dette faneblad indstille den nøjagtighed, som farver beskrives med, såvel som PostScript-niveau.
For at gøre den valgte printer i listen Installerede printere til standardprinteren, skal du dobbeltklikke på dens navn eller klikke på knappen Standard.
Hvis du har installeret fax4CUPS på din computer, kan du sende fax med Collabora Office-programmet.
En dialog, som spørger dig om faxnummeret, vil vise sig efter udskrivning, når du udskriver til en fax4CUPS-printer. Flere numre kan indtastes, adskilt med ;
I Collabora Office kan du også aktivere et ikon for at sende fax til en standardfax. For at gøre dette skal du vælge Funktioner - Tilpas - Værktøjslinjer, klikke på Tilføj kommandoer og tilføje ikonet Send standardfax fra "Dokumenter". Du kan angive hvilken fax, der skal benyttes, når denne tast bliver anvendt, under - Collabora Office Writer - Udskriv.
Husk at oprette et seperat printerjob for hver fax. Ellers vil den første modtager modtage alle faxer. I dialogen Funktioner - Brevfletning vælg indstillingen Printer og marker så afkrydsningsfeltet Opret enkelte printerjob.