Collabora Office 24.04 Hjælp
Du kan få et certifikat fra et nøglecenter. Uanset om du vælger en statslig institution eller et privat selskab, skal du normalt betale for denne tjeneste, når de for eksempel bekræfter din identitet. Nogle få andre nøglecentre udsteder certifikater uden omkostninger, fx Open Source-projektet, CAcert, som er baseret på den velkendte og pålidelige Web of Trust-model, og hvis popularitet er stigende.
Vælg Filer - Digitale Signaturer - Digitale Signaturer.
En besked gør dig opmærksom på, at du skal gemme dokumentet. Klik på Ja for at gemme filen.
Når du har gemt dokumentet, ser du dialogen Digitale signaturer. Klik på Tilføj for at føje en offentlig nøgle til dokumentet.
I dialogen Vælg certifikat vælger du et certifikat og klikker på OK.
Du ser igen dialogen Digitale signaturer, hvor du kan tilføje flere certifikater, hvis du vil. Klik på OK for at føje den offentlige nøgle til den gemte fil.
Et signeret dokument viser et ikon på statuslinjen. Du kan dobbeltklikke på ikonet på statuslinjen og se certifikatet.
Resultatet af signaturvalideringen vises på statuslinjen og i dialogen Digital signatur. Der kan være flere dokument- og makrosignaturer i et ODF-dokument. Hvis der er et problem med en signatur vil resultatet af valideringen for denne ene signatur gælde for alle signaturer. Det vil sige, hvis der er ti gyldige signaturer og én ugyldig signatur, så vil statuslinjen og statusfeltet i dialogen markere at signaturen er ugyldig.
Normalt er makroer er del af et dokument. Hvis du signerer et dokument, bliver makroerne i dokumentet automatisk signeret. Hvis du kun vil signere makroerne og ikke dokumentet, skal du gøre følgende:
Vælg Funktioner - Makroer - Digital signatur.
Anvend signaturen som beskrevet herover for dokumenter.
Når du åbner Basic IDE'et, som indeholder signerede makroer, vil du se et ikon på statuslinjen.
Du kan dobbeltklikke på ikonet i statuslinjen for at se certifikatet.