Collabora Office 24.04 Hjælp
Et diagram kan placeres på flere forskellige måder:
Indsæt et diagram baseret på data fra celler i Calc eller Writer.
Disse diagrammer opdateres automatisk når kildedataene ændres.
Indsæt et diagram med et standarddatasæt og brug så dialogen Datatabel til at indtaste dine egne data for diagrammet .
Disse diagrammer kan oprettes i Writer, Impress og Draw.
Kopiér et diagram fra Calc eller Writer ind i et andet dokument.
Disse diagrammer er en kopi af data fra det tidspunkt, hvor de blev kopieret. Data opdateres ikke, hvis kildedata efterfølgende ændres.
I Calc er et diagram et objekt på et ark, som kan kopieres og indsættes i et andet ark i det samme dokument, dataserien forbliver kædet til området på det andet ark. Hvis det indsættes i et andet Calc dokument, vil det have sin egen diagramdata tabel og er ikke længere kædet til det oprindelige område.
Klik inden i det celleområde, som du vil præsentere i dit diagram.
Klik på ikonet Indsæt diagram på værktøjslinjen Standard.
Du ser et diagrameksempel og Diagramguiden.
Følg instruktionerne i Diagramguiden for at oprette et diagram.
I et Writer-dokument kan du indsætte et diagram baseret på værdierne i en Writer-tabel
Klik inden i Writer-tabellen.
Vælg Indsæt - Diagram.
Du ser et diagrameksempel og Diagramguiden.
Følg instruktionerne i Diagramguiden for at oprette et diagram.
I Writer, Draw eller Impress vælger du Indsæt - Diagram for at indsætte et diagram baseret på standard data.
Du kan ændre standarddataværdierne ved at dobbeltklikke på diagrammet og så vælge Vis - Diagramdatatabel.