Databaseformular-hændelser
Fanebladet Hændelser lader dig tildele visse hændelser, der forekommer i en databaseformular, en makro.
For at kæde en hændelse sammen med en makro skal du først skrive en makro, der indeholder alle de kommandoer, der skal udføres, når hændelsen indtræffer. Derefter tildeles denne makro ved at klikke på knappen ... ved siden af den tilsvarende hændelse. Dialogen Tildel makro åbnes, og du kan vælge makroen.
De følgende handlinger kan tilpasses individuelt, så du kan bruge dine egne dialoger til at udføre en handling:
-
Vise en fejlmeddelelse,
-
Bekræfte sletning af dataposter,
-
Forespørge efter parametre,
-
Kontrollere indtastning ved lagring af datapost.
For eksempel kan du lave en "bekræft sletning"-anmodning såsom "Vil du virkelig slette kunde xyz?", når en datapost forsøges slettet.
Hændelserne, der vises i dialogen Hændelser kan ikke redigeres direkte. Du kan fjerne en hændelse fra listen ved at trykke på Del-tasten.
I det følgende beskrives alle de hændelser i en formular, som kan kædes sammen med en makro:
Bekræft sletning
Hændelsen Bekræft sletning finder sted, så snart data er blevet slettet i formularen. Returnér Sand for at tillade sletning af rækken, ellers Falsk. Den kædede makro kan for eksempel kræve bekræftelse i en dialog.
Efter dataposthandling
Hændelsen Efter dataposthandlingen finder sted, umiddelbart efter at den aktuelle datapost er ændret.
Efter ændring af datapost
Hændelsen Efter ændring af datapost finder sted, umiddelbart efter at den aktuelle postpeger er blevet ændret.
Fejl opstod
Hændelsen Fejl opstod aktiveres, hvis der opstår fejl, mens datakilden tilgås. Dette gælder formularer, rullelister og kombinationsfelter.
Før afsendelse
Hændelsen Før indsendelse finder sted, før formulardata sendes. Returnering af Sand godkender indsendelsen, Falsk stopper den.
Før dataposthandling
Hændelsen Før registreringshandling finder sted, før den aktuelle post eller sættet at poster ændres. Returnér Sand, når ændring er tilladt, ellers Falsk. Den kædede makro kan for eksempel kræve bekræftelse i en dialog.
Før fjernelse
Hændelsen Før udlæsning finder sted, før formularen udlæses, det vil sige: før den skilles fra din datakilde.
Før genindlæsning
Hændelsen Før genindlæsning finder sted, før formularen genindlæses. Dataindholdet er endnu ikke genopfrisket.
Før opdatering
Hændelsen Før opdatering finder sted, før kontrolindholdet, der blev ændret af brugeren, skrives ind i datakilden. Den kædede makro kan for eksempel forhindre denne handling ved at returnere FALSK.
Efter opdatering
Hændelsen Efter opdatering finder sted, efter at det kontrolindhold, brugeren har ændret, er blevet skrevet ind i datakilden.
Før nulstilling
Hændelsen Forud for nulstilling finder sted, før en formular nulstilles. Nulstillingen godkendes ved ved returnering af Sand, returnering af Falsk annullerer operationen.
En formular nulstilles, hvis en af de følgende betingelser er opfyldt:
-
Brugeren trykker en (HTML) knap, der er defineret som en nulstillingsknap.
-
En ny, tom datapost bliver oprettet i en formular, som er kædet sammen med en datakilde. For eksempel kan der være trykket på knappen Næste datapost i den sidste datapost.
Efter nulstilling
Hændelsen Efter nulstilling finder sted, efter en formular er nulstillet.
Før ændring af datapost
HændelsenFør postændring finder sted, før den aktuelle postpeger – SQL-markør – ændres. Returner Sand når flytning er tilladst, ellers Falsk.
Udfyld parametre
Hændelsen Fyld parametre finder sted, når formularen, der skal indlæses, har parametre som skal udfyldes. Formularens datakilde kan for eksempel være følgende SQL-kommando:
SELECT * FROM address WHERE name=:name
Her er :name en parameter, som skal udfyldes under indlæsning. Parameteren udfyldes automatisk fra forælder-formularen om muligt. Hvis parameteren ikke kan udfyldes, kaldes denne hændelse og en kædet makro kan udfylde parameteren. Returner Sand, når udførelsen af den parametriserede erklæring skal fortsættes, ellers Falsk.
Ved fjernelse
Hændelsen Under udlæsning finder sted, umiddelbart efter at formularen er blevet udlæst; det vil sige: skilt fra sin datakilde.
Ved genindlæsning
Hændelsen Ved genindlæsning finder sted, straks efter at formularen er genindlæst. Dataindholdet er allerede blevet genopfrisket.
Ved indlæsning
Hændelsen Ved indlæsning finder sted umiddelbart efter at formularen er indlæst.
Hændelser, der kan forbydes
Makroer kan afbryde udførelsen af en hændelse, når de returnerer en boolsk værdi: Sand tillader, at udførelsen af hændelsen fortsættes og Falsk stopper udførelsen af hændelsen.
De følgende hændelser kan afbrydes ved at returnere Falsk:
Før posthandling
Før postændring
Før indsendelse
Før opdatering
Fyld parametre