Collabora Office 24.04 Hjælp
På fanebladet Hændelser kan du kæde makroer til hændelser, som forekommer i en formulars kontrolfelter.
Når en hændelse sker, kaldes en kædet makro. For at tildele en hændelse en makro trykker du på ...-knappen. Dialogen Tildel handling åbnes.
Afhængigt af kontrolelementet, er forskellige hændelser tilgængelige. Kun de tilgængelige hændelser for det valgte kontrolelement og konteksten er oplistet på fanebladet Hændelser.
Følgende hændelser er defineret:
Denne hændelse finder sted, før en handling udløses ved at klikke på kontrolelementet. Et klik på knappen "Send" igangsætter en send-handling; den faktiske "send"-proces begynder dog først, når hændelsen Under igangsættelse finder sted. Hændelsen Godkend handling lader dig dræbe processen. Hvis den linkede metode returnerer FALSK, bliver Under igangsættelse ikke udført.
Hændelsen Udfør handling finder sted, når en handling begynder. Hvis du for eksempel har knappen "Indsend" på din formular, repræsenterer processen Send den handling, der skal igangsættes.
Hændelsen Ændret finder sted, når kontrollen mister fokus og kontrollens indhold er ændret, efter den mistede fokus.
Hændelsen Tekst ændret finder sted, hvis du indtaster eller ændrer en tekst i et indtastningsfelt.
Hændelsen Elementstatus ændret finder sted, hvis kontrolfeltets status er ændret, for eksempel fra markeret til ryddet.
Hændelsen Når fokus modtages finder sted, hvis et kontrolfelt modtager fokus.
Hændelsen Når fokus mistes finder sted, hvis et kontrolfelt mister fokus.
Hændelsen Tast trykket finder sted, når brugeren trykker på en vilkårlig tast, mens kontrolelementet har fokus. Denne hændelse kan eventuelt være knyttet til en makro til tjek af indførsler.
Hændelsen Tast sluppet finder sted, når brugeren slipper en vilkårlig tast, mens kontrolelementet har fokus.
Hændelsen Mus indenfor finder sted, hvis musen er inden for kontrolfeltet.
Hændelsen Mus flyttet under tastetryk finder sted, når musen trækkes, mens en tast holdes nede. Et eksempel er, når en ekstra tast under træk-og-slip bestemmer tilstanden (flyt eller kopier).
Hændelsen Mus flyttet finder sted, hvis musen flyttes over kontrolelementet.
Hændelsen Museknap trykket finder sted, hvis der trykkes på museknappen, mens markøren er på kontrolelementet.
Bemærk at denne hændelse også bliver brugt til at give beskeder fra en pop-op genvejsmenu på kontrolelementet.
Hændelsen Museknap sluppet finder sted, hvis museknappen slippes, mens markøren er på kontrollen.
Hændelsen Mus udenfor finder sted, når musen er uden for kontrolfeltet.