Placering
Sæt indryknings-, afstands- og justeringsindstillinger til nummereringssymboler, såsom tal eller punkttegn, i sorterede eller usorterede lister.
Niveau
Vælg de niveauer, du vil ændre. For at anvende indstillingerne på alle niveauer, vælger du “1-10”.
Placering og afstand
Denne side viser de placeringskontroller, der bruges i alle version af Collabora Office Writer. Nogle dokumenter (skrevet i andre programmer) bruger en anden metode til placering og linjeafstand. Åbning af disse dokumenter vil vise de positionskontroller, der er dokumenteret i Placering i Listetypografier (forældet).
Justeret ved
Indtast den afstand fra venstre sidemargin, som nummereringssymbolet skal justeres til.
Justering
Definér justeringen af nummereringssymboler på listen. Vælg 'Venstre' for at justere nummereringssymbolerne til at starte umiddelbart ved placeringen for 'Justér ved'. Vælg 'Højre' for at justere symbolerne til at slutte umiddelbart før placeringen. Vælg 'Centreret' for at centrere symbolet ved placeringen.
Justering af nummerering påvirker ikke justeringen af afsnittet, kun selve nummereringssymbolerne.
Efterfulgt af
Markér elementet som vil efterfølge nummereringen: et tabulatorstop, et mellemrum eller ingen ting.
Tabulatorstop på
Hvis du vælger et tabulatorstop til at efterfølge nummereringen, kan du indtaste en ikke-negativ værdi som placering for tabulatorstoppet.
Indryk ved
Indtast afstanden fra den venstre sidemargen til begyndelsen af alle linjer i det nummererede afsnit der følger efter første linje.
Standard
Nulstiller indrykningen og afstanden til standardværdierne.