Generel ordliste

Denne ordliste indeholder forklaringer på nogle af de vigtigste begreber, som du vil møde i Collabora Office.

Brug ordlisten til at slå op i ukendte begreber fra ethvert Collabora Office-program.

Genvejsmenu

For at aktivere genvejsmenuen for et objekt, klik først på objektet med museknap for at vælge det, derefter,. Nogle genvejsmenuer kan kaldes, selv hvis objektet ikke er valgt. Der kan findes Genvejsmenuer næsten alle steder i Collabora Office.

ASCII

Forkortelse for American Standard Code for Information Interchange (Amerikansk standardkode til informationsudveksling). ASCII er et tegnsæt til visning af skrift på personlige computere. Det består af 128 tegn og inkluderer bogstaver, tal, tegnsætning og symboler. Det udvidede ASCII-tegnsæt indeholder 256 tegn. Hvert tegn er blevet tildelt et entydigt nummer, også kaldet en ASCII-kode.

I HTML-sider bruges kun tegn fra 7-bit ASCII-tegnsættet. Andre tegn såsom æ, ø, å og tysk omlyd angives ved hjælp af en selvstændig kode. Du kan indlæse udvidede ASCII-kode tegn: Collabora Office-eksportfilteret udfører den nødvendige konvertering automatisk.

Bézier-objekt

Udviklet af den franske matematiker Pierre Bézier. En Bézierkurve er en matematisk defineret kurve, der bruges i todimensionelle grafikprogrammer. Kurven defineres ved fire punkter: startpunktet, slutpunktet og to mellemliggende punkter. Bézier-objekter kan ændres ved at flytte disse punkter med musen.

DDE

DDE står for "Dynamic Data Exchange" (Dynamisk dataudveksling), som er en forgænger til OLE, "Object Linking and Embedding" (Objekt kædning og indlejring). Med DDE kædes objekter gennem filreference, men er ikke indlejrede.

Du kan oprette en DDE-kæde ved at bruge følgende procedure: Markér celler fra et Calc-regneark, kopiér dem ind i udklipsholderen og skift til et andet regneark og vælg Redigér ▸ Indsæt speciel. Markér indstillingen Kæde for at indsætte indholdet som en DDE-kæde. Når et link aktiveres, læses det indsatte celleområde fra dets originale fil.

Direkte formatering og typografiformatering

En typografi er et sæt formateringsattributter, der er grupperet og identificeret med et navn (typografinavnet). Når du anvender en typografi på et objekt, bliver det formateret med typografiens sæt af attributter. Flere objekter med af samme natur kan have den samme typografi. Når du ændrer en typografis formateringsattributter, ændrer alle objekter, der er forbundet med typografien, som en konsekvens også deres formateringsattributter i overenstemmelse dermed. Brug typografier til at formatere en stor mængde afsnit, celler og objekter ensartet samt til at administrere formateringen af dokumenter bedre.

Når du ikke bruger typografier og anvender formateringsattributter direkte på dele af teksten, kaldes det Direkte formatering (også kaldet manuel formatering). Formateringen er kun anvendt på det valgte område i dokumentet. Hvis dokumentet har flere afsnit, rammer eller nogen andre objekter, anvender du formateringen direkte på hvert objekt. Direkte formatering er tilgængelig med menuen Formatering og værktøjslinjen Formatering.

En direkte formateringsattribut, anvendt på et objekt, tilsidesætter den tilsvarende typografiattribut, der er anvendt på objektet.

Fastgørelse (skjul automatisk)

På enhver vindueskant, hvortil et andet vindue er fastgjort, vil du se en knap, som giver dig mulighed for at vise eller skjule vinduet.

Fastgøring

Nogle vinduer i Collabora Office, for eksempel "Typografier og formatering" og Navigator, kan fastgøres. Du kan flytte disse vinduer, ændre størrelse på dem eller fastgøre dem til en kant. Til hver kant kan du fastgøre flere vinduer over og under hinanden eller ved siden af hinanden. Ved at trække i rammerne kan du ændre vinduernes størrelse.

For at frigøre og fastgøre paneler holder du -tasterne nede og dobbeltklikker på et tomt område på vinduet. I vinduet Typografier kan du også dobbeltklikke på den grå del af vinduet ved af ikonerne, mens du holder -tasten nede.

Fokus

I et formulardokument skal et kontrolelement få fokus fra brugeren for at blive aktivt og udføre sine opgaver. Brugere skal for eksempel give et tekstfelt fokus for at indtaste tekst i det.

Der er flere måder at give et kontrolelement fokus på:

Formatering

Formatering henviser til det synlige tekstudseende i tekstbehandling eller et DTP-program. Dette inkluderer angivelse af papirformatet, margin, skrifttyper og skrifteffekter, såvel som indrykninger og afstand. Du kan formatere tekst direkte eller med typografier leveret med Collabora Office.

Gem relativt og absolut

I forskellige dialoger (for eksempel: Funktioner - Autotekst) kan du vælge, om du vil gemme filer relativt eller absolut.

Hvis du vælger at gemme relativt, vil referencerne til integreret grafik eller andre objekter i dit dokument blive gemt relativt i filsystemet. I dette tilfælde betyder det ikke noget hvor den refererede katalogstruktur er registreret. Filerne vil blive fundet uanset placering, så længe henvisningen forbliver på samme drev eller mappe. Det er nyttigt, hvis du vil gøre dokumentet tilgængelig for andre computere som kan have en helt anderledes katalogstruktur, andre drevbetegnelser eller andre mappenavne. Det er også anbefalet at gemme relativt hvis du vil oprette en katalogstruktur på en internet-server.

Hvis du fortrækker at gemme absolut, vil alle referencer til andre filer også blive defineret som absolutte, baseret på det pågældende drev, mappe eller rodkatalog. Fordelen er at det dokument, som indeholder referencerne, kan være flyttet til andre biblioteker eller foldere, og referencerne forbliver gyldig.

Halv-bredde og Fuld-bredde tegn

Halv-bredde og fuld-bredde er egenskaber, der bruges til at skelne mellem tegn, der bruges af nogle østasiatiske sprog og scripts, hovedsagelig kinesisk, japansk og koreansk (CJK).

Han-tegnene, Hiragana- og Katakana-tegnene, såvel som Hangul-tegnene, der bruges af disse scripts, er sædvanligvis kvadratiske, og i fast-bredde (monospace) visning fylder de som to latinske/ASCII-tegn. De kaldes derfor fuld-bredde tegn, mens tegnene i det latinske alfabet, cifre og skilletegn i ASCII-tegnsættet kaldes halv-bredde tegn.

Af historiske grunde er der også defineret et sæt kvadratiske latinske bogstaver, cifre og skilletegn, der bruges i CJK-typografi, i tillæg til eller i stedet for deres modstykker i halv-bredde. De kaldes fuld-bredde-former. Ligeledes findes der også halv-bredde-former af de sædvanligvis fuld-bredde Katana-er og Hangul Jamos, og de er smallere end de kvadratiske. Et tegns halv-bredde- og fuld-bredde-former er dybest set to måder at skrive det samme tegn på, ligesom Store og små bogstaver i det latinske alfabet. Collabora Office understøtter konvertering mellem halvbredde og fuld-bredde, og ignorerer også breddeforskellen, når tekststrenge matches.

Horeunger og franske horeunger

Horeunger og franske horeunger er historiske typografiske termer. En horeunge henviser til en kort linje i slutningen af et afsnit, som i udskriften vises alene øverst på en side. En fransk horeunge er derimod den første linje af et afsnit som står alene ved bunden af en side. I et Collabora Office tekstdokument kan du automatisk forhindre sådanne forekomster i den ønskede afsnitstypografi. På den måde kan du bestemme et minimumantal af linjer, som skal holdes sammen på en side.

IME

IME står for Input Method Editor. Et program, som tillader brugeren at indtaste komplekse tegn fra ikke-vestlige tegnsæt med et standard tastatur.

JDBC

Du kan bruge Java Database Connectivity (JDBC) API'et til at skabe forbindelse til en database fra Collabora Office. JDBC-drivere er skrevet i programmeringssproget Java og er platformsuafhængige.

Knibning

Knibning betyder øgning eller formindskelse af mellemrummet mellem par af bogstaverne for at forbedre tekstens udseende.

Knibningstabellerne indeholder information om hvilke bogstavspar, der kræver mere afstand. Disse tabeller er generelt en del af en skrifttype.

Komplekst Tekstlayout (CTL)

Sprog med Complex Text Layout (CTL) kan have nogen eller alle af de følgende egenskaber:

I denne version understøtter Collabora Office hindi, thai, hebraisk og arabisk som CTL-sprog.

Aktivér CTL-understøttelse ved at bruge ▸ Sprog og lokalitetsindstillinger ▸ Generelt.

Kæde

Kommandoen Eksterne links findes i menuen Redigér. Kommandoen kan kun bruges, når der er mindst ét link i det nuværende dokument. Når du for eksempel indsætter et billede, kan du enten indsætte billedet direkte i dokumentet eller indsætte billedet som et link.

Når et objekt bliver indsat direkte i et dokument, forøges dokumentets størrelse (mindst) med antallet af bytes i objektet. Du kan gemme dokumentet og åbne det på en anden computer, og det indsatte objekt vil stadig have den samme placering i dokumentet.

Hvis du indsætter objektet som en kæde, bliver kun en henvisning til filens navn indsat. Dokumentets filstørrelse forøges kun med sti- og filhenvisningen. Hvis du åbner dit dokument på en anden computer, skal den kædede fil være i præcis den same position som givet af henvisningen, for at objektet i dokumentet vises.

Brug Redigér ▸ Eksterne links for at se, hvilke filer der er indsat som links. Linksene kan fjernes, hvis du ønsker det. Dette vil bryde koblingen og indsætte objektet direkte.

ODBC

Open Database Connectivity (ODBC) er en standardprotokol, hvormed programmer kan tilgå databasesystemer. Det forespørgselssprog, der bruges, er Structured Query Language (SQL). I Collabora Office kan du for hver database fastlægge, om der skal bruges SQL-kommandoer for at køre forespørgsler. Alternativt kan du bruge den interaktive hjælp til at definere din forespørgsel med museklik og automatisk få det oversat til SQL af Collabora Office.

OLE

Object Linking and Embedding (OLE)-objekter kan kædes til et måldokument, men kan også være indlejrede. Indlejring indsætter en kopi af objektet og elementer fra kildeprogrammet i måldokumentet. Hvis du vil redigere objektet, aktiveres kildeprogrammet simpelthen ved at dobbeltklikke på objektet.

Hvis et OLE-objekt er kædet til et måldokument, så skal måldokumentet være tilgængeligt på placeringen angivet i linket. Sletning eller flytning af måldokumentet vil gøre det umuligt at åbne det kædede OLE-objekt. Under ▸ Hent/gem ▸ Generelt kan du bruge indstillingen Gem URL'er relativt til filsystemet for at konfigurere dit system til at gemme links relativt til dit filsystem.

Objekt

Et objekt er et skærmelement indeholdende data. Det kan referere til programdata såsom tekst eller grafik.

Objekter er uafhængige og påvirker ikke hinanden. Hvilket som helst objekt indeholdende data kan tildeles bestemte kommandoer. For eksempel har et grafikobjekt kommandoer for billedredigering og et regneark indeholder beregningskommandoer.

OpenGL

OpenGL er et 3D-grafiksprog oprindeligt udviklet af SGI (Silicon Graphic Inc). To dialekter af dette sprog er almindeligt brugt: Microsoft OpenGL, udviklet for brug under Windows NT, og Cosmo OpenGL skabt af SGI. Den sidstnævnte repræsenterer et uafhængigt grafiksprog for alle platforme og alle slags computere, og er også brugbart på maskiner uden speciel 3D-grafikhardware.

PNG

Portable Network Graphics (PNG) er et grafikfilformat. Filerne er komprimeret med en valgbar komprimeringsfaktor, og i modsætning til JPG-formatet er PNG-filer altid komprimeret uden informationstab.

Primærnøgle

En primærnøgle tjener som en entydig identifikator på databasefelter. Den unikke identifikation på databasefelter bruges i relationsdatabaser for at tilgå data i andre tabeller. Hvis der laves en reference til en primærnøgle fra en anden tabel, kaldes denne en fremmednøgle.

I Collabora Office bestemmer du primærnøglen i designvisningen af en tabel ved at vælge den relevante kommando fra genvejsmenuen for en rækkeoverskrift for det valgte felt.

RTF

Formateret tekst (RTF, "rich text format") er et filformat udviklet til udveksling af tekstfiler. En særlig funktionalitet er, at formateringen bliver konverteret til direkte læsbar tekstinformation. Dette skaber desværre – i sammenligning med andre filformater – relativt store filer.

Relationsdatabase

En relationsdatabase er en samling af dataelementer, der er arrangeret som et sæt af formelt beskrevne tabeller. Fra disse tabeller kan data tilgås eller arrangeres på mange forskellige måder uden at skulle reorganisere databasens tabeller.

Et relationsdatabasesystem (RDBMS) er et program som lader dig oprette, opdatere og administrere en relationsdatabase. En RDBMS tager Structured Query Language (SQL) sætninger, der er indtastet af en bruger eller indeholdt i et program, og opretter, opdaterer eller giver adgang til databasen.

Et godt eksempel på en relationsdatabase kan være en database, som indeholder tabellerne Kunde, Indkøb og Faktura. I Fakturatabellen er der ingen aktuelle kunde- eller indkøbsdata; imidlertid indeholder tabellen referencer i form af relationelle henvisninger, eller en relation, til kunde- og indkøbstabellernes felter (for eksempel feltet kunde-ID fra kundetabellen).

SQL

Structured Query Language (SQL) er et sprog brugt til databaseforespørgsler. I Collabora Office kan su formulere forespørgsler enten i SQL eller interaktivt med musen.

SQL-database / SQL-server

En SQL-database er et databasesystem, som tilbyder en SQL-grænseflade. SQL-databaser bliver ofte brugt i klient/server netværk, hvor forskellige klienter tilgår en central server (for eksempel en SQL-server), hvorfor de også kaldes SQL-server-databaser eller blot SQL-servere.

I Collabora Office kan du integrere eksterne SQL-databaser. Disse kan være placeret på din lokale harddisk såvel som på netværket. Adgang opnås enten gennem ODBC, JDBC eller en "Native" driver, der er integreret i Collabora Office.

Side linjeafstand (hold register)

I Collabora Office kaldes funktionaliteten Hold register Side linjeafstand.

Side-linjeafstand henviser til de linjernes sammenfaldende aftryk inden for trykfalden på siden for- og bagside. Funktionaliteten Side-linjeafstand gør det lettere at læse ved af undgå, at grå skygger skinner igennem mellem tekstlinjerne. Udtrykket Side-linjeafstand henviser også til linjerne i modstående tekstkolonner, hvor linjerne i forskellige kolonner bruger det samme lodrette net og tilpasser dem på den måde lodret med hinanden.

Udskrivning med Side-linjeafstand er særligt nyttigt til dokumenter, der skal have to sider ved siden af hinanden (for eksempel i en bog eller en brochure), til layouts med flere kolonner og til dokumenter, der er beregnet til dobbeltsidet udskrivning.

Skalafelt

  1. I formularkontrolelementer er skalafelt en egenskab for et numerisk felt, valutafelt, datofelt, eller tidsfelt. Hvis egenskaben "Skalafelt" er aktiveret, vil feltet vise et par pilesymboler, der peger til modstående retninger, enten lodret eller vandret.

  2. I Basic-IDE'et er skalafelt betegnelsen brugt for det numeriske felt sammen med de to pile.

Du kan skrive en numerisk værdi direkte i skalafeltet, eller vælge værdien med PIL op eller Pil ned symbolet på pileknapperne. På tastaturet kan du trykke Pil op og Pil ned tasterne for at øge eller reducere værdien. Du kan trykke Page Up og Page Down tasterne for at sætte maksimum og minimum værdierne.

Hvis skalafeltet indeholder en talværdi, kan du også definere en måleenhed, for eksempel 1 cm, 5 mm, 12 pkt eller 2".

Talsystem

Et talsystem er bestemt af antallet af cifre, der bruges til at repræsentere tal. For eksempel er decimalsystemet baseret på de ti cifre 0 til 9, det binære system er baseret på de to cifre 0 og 1, og det hexadecimale system er baseret på de 16 cifre 0 til 9 og A til F.

Støt os venligst!