Oprettelse af farveovergangs-udfyldninger
En farveovergang er en gradvis blanding af to forskellige farver, eller nuancer af den samme farve, som du kan anvende på et tegneobjekt.
For at anvende en farveovergang:
-
Vælg et tegneobjekt.
-
Vælg Formatér ▸ Flade og vælg Farveovergang som Fyldtype.
-
Vælg en farveovergangs-typografi fra listen og klik OK.
Oprettelse af brugerdefinerede farveovergange
Du kan fastlægge dine egne farveovergange og ændre eksisterende farveovergange, såvel som gemme og indlæse en liste af farveovergangs-filer.
For at oprette en brugerdefineret farveovergang:
-
Vælg Formatér ▸ Flade og klik på fanebladet Farveovergange.
-
Vælg en farveovergang fra listen til at bruge som grundlaget for din nye farveovergang og klik Tilføj.
-
Skriv et navn til farveovergangen i tekstfeltet og klik på OK.
Navnet vises i slutningen af listen med farveovergange og bliver valgt til redigering.
-
Indstil egenskaberne for farveovergangen og klik Ændre for at gemme farveovergangen.
-
Klik OK.
Brug af farveovergange og gennemsigtighed
Du kan tilpasse egenskaberne for en farveovergang såvel som gennemsigtigheden af et tegneobjekt med din mus.
Sådan justerer du farveovergangen for et tegneobjekt:
-
Vælg et tegneobjekt med den farveovergang, du vil ændre.
-
Vælg Formatér ▸ Flade og klik på fanebladet Farveovergange.
-
Tilpas værdierne for farveovergangen som du ønsker det og klik OK.
For at justere gennemsigtigheden for et objekt, kan du markere objektet, vælge Formatér ▸ Flade og klikke på fanebladet Gennemsigtighed.