Collabora Office 24.04 Hjælp
Du kan erstatte farver i et bitmap med værktøjet Pipette.
Op til fire farver kan erstattes på en gang.
Du kan også bruge indstillingen Gennemsigtighed til at erstatte de gennemsigtige områder i et billede med en farve.
På samme måde kan du bruge værktøjet Pipette til at gøre en farve i billedet gennemsigtig.
Vær sikker på at billedet, som du bruger, er en bitmap (for eksempel BMP, GIF, JPG eller PNG) eller en metafil (for eksempel WMF).
Vælg Funktioner ▸ Pipette.
Klik på ikonet Pipette og placér musemarkøren over den farve du ønsker at erstatte i billedet. Farven viser sig i boksen ved siden af ikonet.
Klik på farven i billedet. Farven fremtræder i den første boks Kildefarve og afkrydsningsfeltet ved siden af farven markeres.
Vælg den ny farve i feltet Erstat med.
Dette erstatter alle forekomster af Kildefarve i billedet.
Hvis du vil erstatte en anden farve, mens dialogen er åben, marker afkrydsningsfeltet foran Kildefarve i den næste række og gentag trin 3 til 5.
Klik Erstat.
Hvis du ønsker at udvide eller indskrænke farvevalgets område, skal du udvide eller begrænse tolerancen for Pipetteværktøjet og gentage din erstatning.