Relationer
Lader dig definere og redigere en relation mellem to tabeller.
Opdaterings- og sletnings-indstillingerne er kun tilgængelige, hvis de understøttes af den anvendte database.
Omfattede tabeller
Dette er stedet, hvor to relaterede tabeller oplistes. Hvis du opretter en ny relation, kan du vælge en tabel fra hver af kombinationsfelterne øverst i dialogen.
Hvis du åbnede dialogen Relationer for eksisterende relation ved at dobbeltklikke på forbindelseslinjerne i vinduet Relationer, kan de berørte tabeller i relationen ikke ændres.
Nøglefelter
Definerer relationens nøglefelter.
Navnene på tabellerne valgt for kæden vises her som kolonnenavne. Hvis du klikker på et felt, kan du bruge piletasterne til at vælge et felt i tabellen. Hver relation skrives i en række.
Opdatér indstillinger
Her kan du vælge indstillinger, der træder i kraft, når der er ændringer i et primærnøgle-felt.
Ingen handling
Angiver, at enhver ændring i en primærnøgle ikke påvirker andre eksterne nøglefelter.
Kaskadeopdatering
Opdaterer alle eksterne nøglefelter, hvis den tilsvarende primærnøgles værdi er blevet ændret (Kaskadeopdatering).
Sæt nul
Hvis den tilsvarende primær nøgle er blevet ændret, bruger du denne indstilling til at sætte værdien "IS NULL" i alle eksterne nøglefelter. IS NULL betyder, at feltet er tomt.
Sæt standard
Hvis den tilsvarende primærnøgle er ændret, bruger du denne indstilling til at sætte en standardværdi i alle eksterne nøglefelter. Under oprettelsen af den tilsvarende tabel, defineres et eksternt nøglefelts standardværdi, når du tildeler feltegenskaber.
Sletnings-indstillinger
Her kan du vælge indstillinger, der træder i kraft, når der slette et primærnøgle-felt.
Ingen handling
Angiver, at sletning af en primærnøgle ikke har nogen virkning på andre eksterne nøglefelter.
Kaskadesletning
Angiver, at alle eksterne nøglefelter bliver slettet, hvis du sletter det tilsvarende primærnøgle-felt.
Når du sletter et primærnøgle-felt med indstillingen Kaskadesletning, slettes også alle poster i andre tabeller, der har denne nøgle som som deres fremmednøgle. Brug denne indstilling med stor forsigtighed; det er muligt, at en større del af databasen kan blive slettet.
Sæt nul
Hvis du sletter den tilsvarende primærnøgle, tildels alle eksterne nøglefelter værdien "IS NULL".
Sæt standard
Hvis du sletter den tilsvarende primærnøgle, sættes en sat værdi i alle eksterne nøglefelter.