Collabora Office 24.04 Hjælp
På den første side i Diagramguiden kan du vælge en diagramtype.
Et Søjle og kurve-diagram er en kombination af et Søjlediagram med et Kurvediagram.
Vælg en af varianterne
Søjler og kurver. Rektanglerne med kolonnedataserierne bliver tegnet side om side, så du let kan sammenligne deres værdier.
Stablede søjler og kurver. Rektanglerne i kolonnedataserien bliver tegnet stablet ovenpå hinanden, så højden af en kolonne viser summen af dataværdier.
Du kan indsætte endnu en y-akse med Indsæt - Akser, når du har afsluttet guiden.
Kolonnerne længst til venstre (eller rækkerne øverst) i det valgte dataområde leverer data, der bliver vist som søjleobjekter. De øvrige kolonner eller rækker i dataområdet leverer data for kurveobjekterne. Du kan ændre denne tildeling i dialogen Dataserie.
Marker dataområdet.
Klik på en af indstillingerne for dataserie i rækker eller i kolonner.
Kontroller om dataområdet har etiketter i den første række eller i den første kolonne eller begge.
I rullelisten Dataserie ser du en liste med alle dataserier i det aktuelle diagram.
Dataserierne for kolonner er placeret øverst på listen, dataserierne for kurven er placeret ved bunden af listen.
For at administrere dataserien skal du markere et punkt på listen.
Klik på Tilføj for at tilføje endnu en dataserie under det valgte element. Den nye dataserie har den samme type som det valgte element.
Klik på Fjern for at fjerne det valgte element fra Dataserielisten.
Brug knapperne pil op og pil ned til at flytte det valgte element på listen op eller ned. Derved kan du konvertere en Kolonnedataserie til en Listedataserie og tilbage. Dette ændrer ikke rækkefølgen i datakildetabellen, men ændrer kun arrangementet/opstillingen i diagrammet.
Klik på et punkt på listen for at vise og redigere egenskaberne for det element.
I rullelisten Dataområder ser du rollenavnene og celleområderne for dataseriekomponenterne.
Klik på et element og redigér så indholdet i tekstfeltet nedenunder.
Etiketten ved siden af tekstfeltet viser den aktuelt valgte rolle.
Indtast området eller klik på Marker dataområde for at minimere dialogen og vælge området med musen.
Området for en datarolle så som Y-værdier må ikke indeholde en etiketcelle.
Indtast eller vælg et celleområde, der vil blive brugt som tekst til kategorier eller dataetiketter.
Værdierne i området Kategorier bliver vist som etiketter på x- aksen.
Brug siden Diagramelementer i Diagramguiden for at indsætte hvilken som helst af de følgende elementer:
Diagramtitler
Forklaring
Synlige gitterlinjer
For supplerende elementer skal du bruge menuen Indsæt for diagrammet i redigeringstilstand. Der du kan definere følgende elementer:
Sekundære akser
Underordnede gitre
Dataetiketter
Statistik, for eksempel middelværdier, Y-fejllinjer og tendenslinjer
For at sætte forskellige dataetiketter for hver dataserie skal du bruge egenskabsdialogen for dataserierne.