Formellinje
Brug denne linje til at indtaste formler.
Navneboks
Viser referencen for den aktuelle celle, området for de valgte celler eller navnet på området. Du kan også markere et celleområde og så skrive et navn for området i Navnefeltet.
Åbner Funktionsguiden, som hjælper dig med at oprette formler interaktivt.
Vælg funktion
Indsæt en funktion af et celleområde i den aktuelle celle. Funktionen kan være Sum, Middel(tal), Minimum, Maksimum og Tæl. Klik på en celle, klik på dette ikon, vælg funktionen på rullelisten og justér eventuelt celleområdet. Eller vælg nogle celler, hvori funktionsværdien indsættes, og klik derefter på ikonet. Resultatet af funktionen tilføjes nederst i området.
Funktion
Føjer en formel til den aktuelle celle. Klik på dette ikon og indtast så formlen på Indtastningslinjen.
Annullér
Sletter indholdet af Indtastningslinjen eller fortryder de ændringer, du har foretaget i en eksisterende formel.
Accepter
Accepterer indholdet af Indtastningslinjen og indsætter derefter indholdet i den aktuelle celle.
Indtastningslinje
Indtast formlen, som du vil føje til den aktuelle celle. Du kan også klikke på ikonet Funktionsguide for at indsætte en foruddefineret funktion i formlen.
