Collabora Office 24.04 Hjælp
Konverterer strengrepræsentationen af et tal til den lokaliserings-uafhængige numeriske værdi.
Inputteksten kan være i et lokaliseringsafhængigt eller andet skræddersyet format.
Output-tallet er formateret som en gyldig flydende komma-værdi og vises med den aktuelle celles talformat.
Se hjælpesiden Tal / Formater og få mere at vide om at ændre talformat i en celle.
TALVÆRDI(Tekst[; Decimalskilletegn[; Gruppeskilletegn])
Tekst er en streng, der indeholder det tal, der skal konverteres.
Decimalskilletegn er et enkeltegn, der angiver decimalskilletegnet i Teksten. Det kan udelades, hvis Teksten ikke indeholder nogen decimal- eller gruppe-skilletegn.
Gruppeskilletegn er en streng, der angiver gruppeskilletegnet i Teksten. Det kan udelades, hvis Teksten ikke indeholder nogen gruppeskilletegn. Decimalskilletegnet bør ikke bruges i Gruppeskilletegnet.
=TALVÆRDI("1,234,567.89"; "."; ".") returnerer 1234567,89 (forudsætter lokaliseringen da-DK). Funktionen fjerner to gruppeskilletegn og ændrer punktummet til et komma.
=TALVÆRDI("123·4"; "·") returnerer 123,4 (forudsætter lokaliseringen da-DK). Funktionen ændrer decimalskilletegnet fra et "·" til et komma. Der er ikke brugt gruppeskilletegn i det opgivne tal og derfor udelades argumentet Gruppeskilletegn.
=TALVÆRDI("123e12") returnerer 1,23E+14 (forudsat lokaliseringenda-DK). Der er ikke brugt decimal- eller gruppeskilletegn i det opgivne tal og derfor udelades argumenterne Decimalskilletegn og Gruppeskilletegn.
=TALVÆRDI("1#!234#!567"; "."; "#!") returnerers 1234567 (forudsat dansk lokalisering). Bemærk, at gruppeskilletegnet i dette tilfælde er angivet som streng med to tegn.