Fodnote/Slutnote

Indsætter en fodnote eller en slutnote i dokumentet. Notens forankring bliver indsat ved markørens aktuelle position. Du kan vælge mellem automatisk nummerering eller et brugerdefineret symbol.

Det følgende gælder for både fod- og slutnoter.

Fodnoter indsættes nederst på en side, og slutnoter indsættes ved slutningen af et dokument.

For at tilgå denne kommando...

Fra menulinen:

Vælg Indsæt ▸ Fodnote og slutnote ▸ Fodnote eller slutnote

Fra kontekstmenuen:

Vælg Fodnote/slutnote (på indsat fodnote/slutnote)

Fra brugerfladen med faneblade:

Vælg Reference ▸ Fodnote.

Vælg Reference ▸ Slutnote.

Fra værktøjslinjer:

Ikonet Indsæt fodnote direkte

Indsæt fodnote direkte

Ikonet Indsæt slutnote direkte

Indsæt slutnote direkte


Nummerering

Vælg den nummereringstype, som du vil bruge for fod- og slutnoter.

Automatisk

Tildeler automatisk fortløbende numre til de fod- eller slutnoter, som du indsætter. For at ændre indstillingerne af automatisk nummerering skal du vælge Funktioner - Fodnoter og slutnoter.

Tegn

Vælg denne indstilling til at definere et tegn eller symbol til den aktuelle fodnote. Det kan være enten et bogstav, tal eller et specialtegn.

Vælg

Indsætter et specialtegn som et fod- eller slutnoteanker.

Type

Vælg om der skal indsættes en fodnote eller en slutnote. Slutnotenummerering er adskilt fra fodnotenummerering.

Fodnote

Indsætter en fodnoteforankring på markørens aktuelle position i dokumentet, og tilføjer en fodnote til bunden af siden.

Slutnote

Indsætter en slutnoteforankring på markørens aktuelle position i dokumentet, og tilføjer en slutnote sidst i dokumentet.

Støt os venligst!